Spørgsmål og svar

1: Er uddannelsen for alle?
Ja, uddannelsen er for alle. Det er selvfølgelig nødvendigt at tale og skrive dansk, da al undervisningen foregår på dansk.
Man skal desuden være indforstået med at skulle øve sig på de andre elever og også selv lægge fødder til.

2: Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen går i gang kl.16.30. Fra kl. 16 er man velkommen på skolen. Vi byder på en forfriskning, og der er mulighed for at slappe lidt af.
Normalt starter vi med den teoretiske del af undervisningen. Hver undervisningstime består af en 45-minutterslektion og 15 minutters pause. Efter et par timer holder vi spisepause i en halv time. Vi får leveret et lækkert og sundt måltid udefra.

Ved 19-tiden går vi i gang igen. Typisk vil resten af tiden blive brugt på den praktiske undervisning, hvor eleverne øver sig på hinandens fødder.
Undervisningen slutter mellem kl. 21 og 21.30.
Man skal kun medbringe sine bøger og mapper. Skolen sørger for creme og håndklæder.

bornefodder-aftryk-bordeaux


3: Hvor tidskrævende er uddannelsen?
Når man går i gang med en zoneterapeutuddannelse, er det noget, som kræver en vis dedikation og også en del tid. Man skal både have hele teorien på plads, inkl. anatomi, fysiologi og sygdomslære, og man skal lære et helt nyt håndværk.

Det er som bekendt lysten, som driver værket, og de fleste zoneterapeutelever er så optagede af deres nye viden og kunnen, at de, selvom de har mere travlt, end de plejer, oplever tiden under uddannelsen som berigende og inspirerende.
Det er klart, at man må overveje, om man har tiden og overskuddet til at påbegynde en uddannelse midt i en måske travl hverdag. Timing er vigtig. Det er værd at overveje, om det skal være lige nu, man går i gang, eller om der måske er mere tid lidt ude i fremtiden.

Man skal i skole en hverdagsaften om ugen. Der er undervisningsfri i weekender og ferier. Man skal bruge tid på anatomi, fysiologi og sygdomslære og gå til eksamen i det, man skal lære zoneterapisystemer og meridianer udenad, og man skal også øve sig på fødder derhjemme.
En uddannelse er ikke noget man kommer sovende til. Man kommer til at ofre noget fritid undervejs, og det skal man være afklaret med, inden man går i gang.

4: Kan man have et fuldtidsarbejde ved siden af, mens man tager uddannelsen?
Ja, det kan man godt. Det har de fleste elever. Men det bliver en travl tid, og det skal man være indstillet på.

 

citattegn‘Selv den længste rejse begynder med ét skridt’
DALAI LAMA

 

5: Hvordan er fremtidsudsigterne, når man er uddannet?
Når man har taget zoneterapeutuddannelsen, er der flere muligheder for at blive beskæftiget indenfor faget. Der er efterhånden en del firmaer, som ansætter zoneterapeuter til at give behandlinger til medarbejdere på diverse arbejdspladser.

De fleste færdiguddannede vælger at blive selvstændige og leje sig ind i et klinikfællesskab eller starte egen klinik enten på deltid eller på fuldtid. Der er rigtig mange danskere, som benytter sig af zoneterapibehandlinger. Sundhedsforsikringen ‘danmark’ yder tilskud, og det gør mange forsikringsselskaber også, typisk via kundernes sundhedsforsikringer, men også via ulykkesforsikringer.

Har du andre spørgsmål som du ønsker at få besvaret?
Ring gerne til skolen på 28736354 eller udfyld skemaet herunder.
Vi svarer dig så hurtigt vi kan. Gerne indenfor 24 timer.

Vi bruger kun din mail til at kommunikere med dig

cirkle1-100x100

Home