Uddannelsen

På Københavns Zoneterapeutskole indeholder undervisningen følgende:

  • 255 timer Zoneterapi i teori og praksis, inkl. meridianlære, den kinesiske 5-elementslære, zoneterapi til babyer og børn, zoneterapi ift. fertilitet, graviditet og fødsler mm.
  • 50 timer Psykologi
  • 15 timer Biopati
  • 15 timer Kost og ernæring
  • 15 timer Visuel diagnose
  • 6 timer Førstehjælp
  • 15 timer Opstart af klinik, regnskab og markedsføring
  • 5 timer Feng Shui
  • 5 timer Tænder ift. sundhed
  • 200 timer Anatomi og fysiologi  (e-learning)
  • 100 timer Sygdomslære (e-learning)
  • 50 timer Dokumenterede hjemmebehandlinger

ZONETERAPI
Undervisningen i zoneterapi består dels af en teoretisk indføring i faget, men består i høj grad også af praktisk undervisning i behandling på fødderne. Typisk starter vi med den teoretiske del, holder spisepause, og fortsætter med praktikken. Her øver eleverne sig på hinanden, så udover at lære faget, får man også selv en masse behandling.

Hver undervisningstime består af en 45-minutterslektion efterfulgt af 15 minutters pause.
Der vil være håndklæder til rådighed og creme til behandlingen.
Al mad og drikke er inkluderet i prisen.

ANATOMI OG FYSIOLOGI
Formålet med undervisningen er, at eleven får en forståelse af den menneskelige organismes opbygning og funktioner, således at man forstår de enkelte organers og systemers betydning for kroppens trivsel og får en faglig baggrund for at vejlede i helseanliggender. Undervisningen foregår på sygeplejerskeniveau.

SYGDOMSLÆRE
Undervisningen giver en bred viden om diverse sygdomme, så man får et grundlag for at forstå de symptomer/sygdomme, ens klienter kommer med.

anatomi-poster-clean

Gammel engelsk planche der på fineste vis illustrerer placering af årer og organer i kroppen

E-LEARNING
Undervisning i både anatomi, fysiologi og sygdomslære foregår som e-learning. E-learning er elektronisk undervisning, dvs. kurser som man gennemgår på egen hånd med en pc, tablet eller smartphone. Eksamen er med fysisk fremmøde.

Københavns Zoneterapeutskole samarbejder med læge Kjeld Bruun-Jensen, som har udviklet et e-learning-system i både anatomi, fysiologi og sygdomslære.

Undervisningen er overskueligt opdelt i moduler og illustreres med videoklip og interaktive dias med billeder og lyd, som supplerer lærebøgerne. Efter hvert modul er der en interaktiv test. Man får desuden hele pensum som lydfil. Kjeld Bruun-Jensens e-learning-system er af høj kvalitet og meget velafprøvet. Han er desuden tilgængelig på mail, hvis man har spørgsmål, man har brug for at få afklaret.
Se mere på www.anatomi-fysiologi.dk

Københavns Zoneterapeutskole tager forbehold for ændringer.
cirkle1-100x100
Home