OBS. Nyt hold zoneterapeut-uddannelse starter i foråret 2023, undervisningen vil ligge på onsdage. Skriv til mette_sa@yahoo.dk eller 28736354 hvis interesseret:).
Velkommen til Københavns Zoneterapeutskole (tidligere Zoneterapeutskolen på Gl. Kongevej). Skolen er Danmarks første organiserede og også ældste zoneterapeutskole, grundlagt i 1979 af Iris Serup Christensen, pioner indenfor den holistiske tankegang og fra 1996 drevet videre af Iris’ datter Connie Serup Jørgensen. Skolen er i maj 2016 overtaget af mig, Mette Sahlholdt, som har været en af de bærende lærerkræfter siden 2002.
Københavns Zoneterapeutskole er en del af Zone Connection Denmark (ZCD), som er en landsdækkende sammenslutning af zoneterapeutskoler, som i fællesskab fastsætter rammerne for uddannelsen. ZCD skolernes pensum og uddannelse er udviklet igennem mere end 35 år, hvilket betyder, at skolerne arbejder udfra en velafprøvet og løbende ajourført pensumbeskrivelse. Det faglige samarbejde mellem skolerne sikrer de studerende en kvalificeret uddannelse i højeste kvalitet. ZCD er i sommeren 2017 blevet opløst, og erstattes af et udvidet samarbejde med ZCT (ZoneConnection Terapeutforening), som fremover vil føre kvalitetskontrol med de tidligere ZCD skoler samt forestå eksaminering. Samarbejdet med ZCT vil sikre samme høje faglige niveau og ensartede eksamensbetingelser.
‘If you’re feeling out of kilter, don’t know why or what about – let your feet reveal the answer, find the sore spot, work it out’ EUNICE INGHAM – grundlægger af fodzoneterapien
EN EKSKLUSIV UDDANNELSE
Mette Sahlholdt Skoleleder af Københavns Zoneterapeutskole:
Mit hjerte banker for at videreføre skolen i dens ånd af høj faglighed, kærlighed til faget, ordentlighed og med udgangspunkt i et frugtbart læringsmiljø.
Zoneterapi er et fantastisk håndværk, man har med sig overalt. Undervisningen vil understøtte, at du får fortrolighed med fødderne og teknikkerne, og at du kommer til at nyde at fordybe dig i behandlingen, mens både du og din klient slapper dejligt af.
Holdene vil være med max 8 kursister, hvilket giver de bedste muligheder for at lære faget til perfektion, og i den teoretiske undervisning vil der være masser af plads til dialog og spørgsmål.
Hos os skal man glæde sig til at komme i skole, fordi begejstringen for faget er grundlaget, og fordi vi sammen skaber en atmosfære af lyst til at lære. Vi respekterer hinandens forskellige udgangspunkter og værdsætter, hvordan den enkeltes temperament farver måden at behandle på.
Undervisningen gives på hold, men det er essentielt, at den enkelte elev får lov til at spire, vokse og blomstre på sine egne præmisser.
Undervisningen vil blive varetaget af faglærere, som er nøje håndplukket til netop deres felt.
Der vil være fuld forplejning undervejs, dvs. at der bliver serveret lækker og sund mad og drikke, så du kan koncentrere dig om bare at lære.
Hjerteligt velkommen til en eksklusiv uddannelse hvor glæde og fordybelse er i centrum.
Nyt hold starter på onsdage i foråret 2023. Vi er i gang med at reservere pladser på holdet, men der er stadig flere pladser tilbage. Måske er det lige præcis dig som skal være med til at lære et absolut fantastisk og alle steder anvendeligt håndværk?
Billedet: En undervisningssituation. Mette viser eleverne et greb.