Undervisere
Undervisningen på København Zoneterapeutskole varetages af faglærere, som er nøje håndplukket til netop deres område.
Læs om underviserne på Københavns Zoneterapeutskole nedenfor.
Gabriella Liisberg
Graviditet og fødsler
Zoneterapeut og akupunktør. Gabriella gennemførte i 1988 et stort forskningsprojekt på Gentofte Hospital om fødsler og zoneterapi. Hun har holdt foredrag og undervist jordemødre og zoneterapeuter i hele Norden, også i hospitalsregi. Siden 1989 har hun været fødselshjælper ved et utal af fødsler, og om disse har hun skrevet bogen ‘Med egne hænder’. I 2002 blev hun hædret med prisen ‘Årets behandler’. Siden 2004 har hun specialiseret sig i fertilitetsbehandling og har rigtig mange børn på sin ‘samvittighed’. Gabriella er tilknyttet skolen som konsulent.
Malene Krause
Fysioterapeut og osteopat
Malene er uddannet fysioterapeut i 1995 og osteopat i 2002. Malene arbejder holistisk med sine klienter og elsker at behandle alle typer af mennesker, fra den lille baby som græder om natten til det ældre menneske, som skal hjælpes tilbage til gåturene. Hun kigger på hele mennesket med fokus på forebyggelse. Malene har en særlig interesse for sportsskader og har haft en del elitesportsfolk gennem sine hænder. På Københavns Zoneterapeutskole underviser hun i osteopatiens holistiske tankegang.
Lisbeth Holm
Behandler
Lisbeth har været behandler i 24 år, hun er uddannet i auricolomedicin, auricoloterapi, akupunktur, kinesiologi og myorefleksterapi. På Københavns Zoneterapiskole underviser hun i akupressur, Do-in øvelser, meridianstræk og i punktkombinationer til et udvalg af lidelser og symptomer.
Klaus Lohse
Markedsføring
International marketingdirektør i IGT. Tidligere marketingdirektør i Danske Spil. Klaus har været bestyrelsesformand for Dansk Annoncørforening, og sidder i repræsentantsskabet i Huset Markedsføring. Klaus har en stor viden om markedsføring, også på digitale platforme. Klaus har undervist på IAA i marketingmanagement. Klaus underviser i markedsføring. Han underviser i klinikopstart, klinikdrift og markedsføring.
Mette Sahlholdt
Skoleleder og primær underviser i zoneterapi
Primær underviser i zoneterapi. Zoneterapeut med 25 års erfaring, massør, ansigtszoneterapeut og healer. Mette har undervist siden hun blev færdiguddannet. Et af Mette’s specialer er zoneterapi til babyer og børn.
Marianne B.J.
Psykologi
Marianne er psykoterapeut (gestaltterapi) og medlem af DPF. Hun har tidligere taget en 2 årig uddannelse til proces konsulent ved DISPUK. Hun har arbejdet med HR i den financielle sektor og i Udenrigsministeriet. Marianne er oprindeligt uddannet cand scient polit (Statskundskab ved Århus Universitet) og har været udstationeret i Bruxelles og i Wien i henholdsvis 2 og 4 år.
Marianne underviser i grundbegreberne i gestaltterapi, bl.a. i awareness zoner, anerkendende kommunikation, stresshåndtering og kontaktbegrebet/kontaktstile igennem praktiske øvelser. Da arbejdet som zoneterapeut jo netop handler om kontakt til andre mennesker, ofte ganske nær kontakt, kan dette modul være en nyttig brik i en helhedsorienteret forståelse af arbejdet som zoneterapeut.